Når man tænker musik i Sønderjylland, er et sækkepibeband nok ikke det første, man tænker på. Ikke desto mindre er det, hvad Sønderborg Pipes and Drums er. Bandet har gennem mere end 20 år bidraget til festlige oplevelser i og udenfor landsdelen – både Lysfesten i Haderslev, Hærvejsmarchen i Viborg, lokale byfester og ikke mindst de unikke sønderjyske ringriderfester. Derfor er det en glæde at have Pipe major Torben Sørensen i studiet til en snak om sækkepiben. Han fortæller, hvordan det startede, hvad både musikken og Sønderborg Pibes and Drums betyder for ham, samt ikke mindst hvordan det har udviklet sig til et samlingspunkt for familien.