Hvis du vil vide mere før valget: Er du blandt op mod halvdelen af alle vælgere, der endnu ikke har bestemt sig for, hvor du vil sætte dit kryds tirsdag den 1. november, så kan det femte program i serien VALGET ER DIT #ForSønderjylland måske hjælpe på vej. Jesper Petersen, Socialdemokratiet – Pernille Vermund, Nye Borgerlige – Chris Preuss, Venstre og Lotte Rod, Radikale Venstre sidder side om side i Christiansfeld og giver bud på, hvad deres partier står for og trækker forskellene op. Men på flere punkter lægger de faktisk også op til forlig. Forskellighed og fællesskab. Det er det, en valgkamp handler om. I dette program serveret med honningkager fra Christiansfeld. Og ikke valgflæsk.