Velkommen til en fortælling om aktuelle forhold med sønderjyske interesser i fokus – set i internationalt perspektiv. Situationen med krigshandlinger i det østeuropæiske land Ukraine har bragt danske statsborgeres og virksomheders aktiviteter i landet i fokus. Hvordan er situationen for danske interesser i Ukraine – og hvad er fremtidsperspektivet?
DKsyd har besøg i studiet af Peter Hansen, direktør og medejer af den sønderjyske familievirksomhed Cormall Agro Holding, der beskæftiger sig med produktion og salg af landsbrugsmekanik samt med agrikultur. Virksomheden har gennem en række datterselskaber produktionsanlæg og landbrugsproduktion i Danmark, Afrika og Østeuropa – herunder Ukraine. Peter Hansen giver et indblik i Cormalls udvikling og virksomhedens aktuelle situation i Ukraine.